Skærmstørrelser
Sikkerhed ved online handel
Fokus på e-handel
Opsætning af e-mail
Autosvar
DRIFTSMEDDELELSER
Der er ingen aktuelle driftsmeddelelser...

Fokus på e-handel

Som e-købmand har man en tendens til at fokusere på alt det gode man vil gøre for sine kunder. Man vil være billig, serviceminded, troværdig m.m. og alle de fordele kommunikerer man effektivt for at tiltrække flere kunder. Det er bestemt ikke dumt, for det er jo netop den slags kvaliteter kunderne ofte efterspørger og det giver salg.

Men det mange ofte glemmer, er at fokusere på de ting der kan skræmme kunderne væk.

Der kan være ti fordele ved en butik som kunden sætter stor pris på, men der skal blot en ting til at vælte læsset.

  • Hvis en kunde sidder en mandag aften og skal bruge en ny kuffert til en rejse hun skal bruge om fredagen, så er det en "deal breaker" hvis den butik hun besøger, ikke kan overbevise hende om at hun får den kuffert senest torsdag.
      
  • Hvis en kunde skal købe en dildo og er bange for hvad naboerne vil sige, så mister man salget, hvis man ikke tydeligt fortæller at man sender varerne diskret.
     
  • Hvis en kunde er bange for om de kan bytte en vare, så mister man salget hvis man ikke tydeligt fortæller hvordan det nemt og smertefrit foregår.
     
  • Hvis en kunde er bange for at bruge sit kreditkort, så mister man salget hvis man ikke tydeligt gør opmærksom på at man bruger en sikker forbindelse til PBS.
      
  • Hvis man sælger rejser og glemmer at fortælle om der er højstole på værelset, så mister man salget til familien med små børn.

Så er bare én ting uklar eller ikke i orden, så kan man miste handelen til en konkurrent, der er dyrere og dårligere. Husk at mange mennesker ikke gider spørge, da de lyn hurtigt kan finde en anden butik der sælger den samme vare og hvis tiden er knap, så ryger salget.

easy-net CMS er udviklet af easy-net ApS © 2002-2009 | tel: +45 70 25 03 70 | support@easy-net.dk