Genvejl til brugervejledning
Genvej til nyt fra easy-net
Vore åbningstider / kontaktdata
DRIFTSMEDDELELSER
Der er ingen aktuelle driftsmeddelelser...

Når mails ikke når frem!

30. maj 2007

Flere og flere af de danske internetudbydere - senest Cybercity - oplever problemer med, at deres mailservere bliver fanget i de internationale spam-databaser. Resultatet er, at deres kunders mail i nogle tilfælde aldrig kommer frem til modtageren.

Fremgangsmåden ved afsendelse af e-mail kan forsimplet set illustreres som følger:

A vil gerne sende en mail til B, og når A trykker SEND i sit mailprogram, så bliver mailen transporteret via A's såkaldte udgående mailserver, som typisk ligger hos den udbyder, som leverer internetforbindelse til A. Det kan fx. være TDC, Cybercity, Stofanet m.fl.

Mailen bliver nu sendt videre til B's indgående mailserver, hvor den ligger indtil B henter den ned på sin computer. For at undgå, at B modtager en masse uønsket mail - også kendt som spam-mail - så tjekker B's indgående mailserver, om mailen til B kommer fra en godkendt afsender (altså A's udgående mailserver). Dette tjek sker i en af flere internationale spamdatabaser, som holder øje med, om nogle af internettets mange mailservere bliver benyttet til at sende spam ud fra. Hvis det er tilfældet bliver det registreret i spam-databasen, og det kan forhindre, at uønsket mail når frem til fx. B.

Problemet opstår imidertid, når også mails, som B gerne vil modtage bliver fanget i spam-filtret. Det sker fx hvis A's udgående mailserver er blevet misbrugt af en anden person til at sende spam ud fra. A's udgående mailserver er nemlig ikke kun hans egen - han deler den med tusindevis af andre brugere. Derfor kan A's mailserver bliver optaget på den sorte liste i en spamdatabase, og derved bliver mails fra den server fx. blacklistet af B's indgående mailserver.

easy-net CMS er udviklet af easy-net ApS © 2002-2009 | tel: +45 70 25 03 70 | support@easy-net.dk